Rummelige kulturfællesskaber er et samarbejde mellem Astas Venner, Asta Fonden og Statens Museum for Kunst, hvor voksne mennesker med betydelige kognitive og fysiske funktionsnedsættelser deltager i fælles kulturoplevelser.
Foruden deltagerne involverer projektet professionelle museumsfolk, socialpædagoger samt frivillige kulturformidlere, der gennem inddragende formidlingsformer giver de deltagende en positiv oplevelse af at være velkomne, ”passe ind” og høre til i et kulturelt interessefællesskab. Med sanselige og dialogiske formidlingsmetoder, tilpasset deltagernes individuelle ressourcer og udfordringer, får den enkelte deltager uanset handicap mulighed for at deltage i og bidrage til dialogen i det sociale og kulturelle fællesskab.
Projektet er støttet af en bevilling fra Socialstyrelsens PUF-midler og foregår i 2023.
Du kan læse mere om initiativet i folderen til frivillige